DEN SIDSTE SLANGEOLIE

9. DECEMBER

Striden om et æble udløste den trojanske krig omkring år 1250 f.Kr., og 400 år senere skrev nogen en ny historie om et nyt æble, der udløste andre krige.

Endnu senere snakker en nonne og en idiot om noget, der intet har med æbler at gøre, men alligevel får det, thi en af dem talede og sagde:

"Jo, men man skal alligevel overholde loven, for Peter skriver nemlig i sit første brev 2,13-14, at man skal overholde enhver menneskelig lov."

"Men i Ap.G.5,29 står der selv, at man bør adlyde Gud mere end mennesker. Så hvis loven forarger Gud, er det syndigt at overholde den."

"Men kan det ikke være svært at vide, om den gør det?"

"Jo, nogle gange. Andre gange er det nu nemt nok."

"Hvornår er det det?"

"Når forbrydelserne både er hæslige i Guds og menneskers øjne!"

"Men hvad for forbrydelser er det?" spurgte den første ængsteligt.

"Æblerøverier og den slags."

Uddrag af Uhyret fra Betlehem

© Søren Mosegaard