DEN SIDSTE SLANGEOLIE

8. DECEMBER

Det svimler for nonnen og idioten, da de betragter årets æblehøst, og en af dem sagde:

"Man skulle vel nok kunne vride et par dråber calvados ud af sådan en bunke æbler, hæ hæ."

"Hvad er kavado?"

"Æblebrændevin."

"Vin! Er du da fuldstændig fra den?"

"Næ, men det kunne jeg blive, hæh."

"Jamen ved du ikke, vin spyr gift som en hugorm? Ordsp. 23,32! Og Herren sagde i Hoseas 4,11 at vinen tog hans folks forstand. Men det er måske dét, der er galt?"

"Det ved jeg ikke, men der står i 5 Mos. 14,26 at man bare skal bruge sine penge på øl og vin. Og det var da heller ikke saftevand, Jesus lavede, vel?"

"Næ," sagde den anden. "Det var fisk."

Uddrag af Uhyret fra Betlehem

© Søren Mosegaard