DEN SIDSTE SLANGEOLIE
6. DECEMBER
En engel uden faldskærm; en trold uden æske. En nonne og en idiot betragter himlen før daggry, og en af dem pegede op på nattens sidste stjerne og sagde.
"Nørj, hvor er den altså flot!"
"Ssh!" tyssede den anden, "det er Morgenstjernen!"
"Nå?"
"Ja, så skynd dig dog væk fra vinduet, det er jo Fanden selv!"
"Er det dét, det er?" spurgte den første chokeret, da de sad i sikkerhed under bordet.
"Ja, husk Esajas’ profeti om Satans fald: Tænk, at du faldt fra himlen, du strålende morgenstjerne*! Eller som King James siger det: How art thou fallen from heaven, O Lucifer."
*Es. 14,12.
"Men så er der noget, jeg ikke forstår," sagde den første.
"Dét kan ikke være rigtigt."
"Jovist – Herren Jesu Kristi allersidste ord i Bibelen: Jeg er den strålende morgenstjerne*."
* Åb. 22,16.
Lucifer ['lu:sif$r] latinsk navn for Morgenstjernen; betegnelse for Satan.
Uddrag af Uhyret fra Betlehem
© Søren Mosegaard