DEN SIDSTE SLANGEOLIE
15. DECEMBER
Intet nyt fra ferskenfabrikken, kun den evindelige duft af farseret fluesvamp fra Det gamle Vomitorium, men nonnen og idioten har vænnet sig til stanken.
"Det er løgn!" udbrød en af dem.
"JA!" råbte den anden og knækkede sammen af grin.
"Ja, le kun, men løgnelæber vækker Herrens afsky! Ordsp. 12,22."
Den andens latter forstummede brat: "Men, der står jo i 4 Mos. 23,19, at Gud også lyver. Og når Han-"
"Næ nej, husk hvad Luther skrev: Hvis Gud skulle findes utro i kun et eneste ord, så skulle det være ude med troen, sandheden, Skriften og Gud selv. Bare ét eneste ord, du."
"Nå. Men, så er det sandelig godt, vi ikke er protestanter!"
"Ja, dét er sandt!"
De slappede af, smilede og mærkede varmen brede sig; endelig enige.
Så sagde en af dem forsigtigt:
"Luther giftede sig for resten med en nonne."
"Føj!" sagde den anden og skyndte sig efter gulerødder.
True=1; False=0.
Uddrag af Uhyret fra Betlehem
© Søren Mosegaard