DEN SIDSTE SLANGEOLIE

11. DECEMBER

Godset inddrages, lammet brøler. En nonne og en idiot ryster af skræk, og en af dem sagde:

"Det er en urolig tid at leve i."

"Ja, det er det jo gerne."

"Såmænd. Vi må bede til at Guds fred vil-"

"Guds fred," afbrød den anden. "Undskyld, men du sagde da ikke Guds fred?"

"Jovist," sagde den første, "Gud er jo fredens Gud, det står i Rom.15,33, amen!"

"Men…"

"AMEN!"

"Men i 2 Mos. 15,3 står der, at Herren er en krigshelt, og vi må også erindre Åbenbaringens 1:7, der lærer os, at alle jordens folkestammer skal jamre over Jesus.*"

*Matt. 10,34

"Åh, kunne du ikke godt snart snakke om noget andet end Gud?"

"Men hvad andet er der dog?"

"Se dig omkring!"

"Hvor?"

"Hmf."

Uddrag af Uhyret fra Betlehem

© Søren Mosegaard

Horrorcomix